Kanonkugle fra svenskernes belejring af Ribe 1644?

Nogle gange vidner de mere undseelige genstande om den store historie. I 1977 indkom en kanonkugle til museet. Den blev indleveret af lærer Børge Lorentzen, hvis far havde fundet den i Præstegade udfor nr. 2-4 i 1930´erne. Kanonkuglen er muligvis et håndfast levn efter den svenske belejring af Ribe i august 1644, hvor der blev skudt med kanoner mellem Riberhus og borgertårnet. Kanonkuglen har en diameter på ca. 5 cm.

 ” – Slottet blev nu beskudt med kanoner fra den øverste Flade af Domkirkens store Tårn, og måske fra andre steder. Svenskerne svarede med gloende Kugler, som blandt andet bortskjøde en af de Stenpiller, som danne Rækværket om det øverste af Tårnet.” (Kinch II, s. 376).

Kanonkugle. Diameter ca. 5 cm. (ASR MD14071, D14071)

 

Apropos rygning: tobaksdåser i museets samling.

På bloggen om museets udgravning på Lindegården i Ribe kan man læse om, hvorledes der netop er udgravet et kvindeskelet hvis tænder bærer tydeligt præg af kridtpiberygning.

http://lindegaarden.wordpress.com/

Også ved den første udgravning på Lindegården fandtes skelettet af et menneske, hvis tænder efter længere tids rygning havde formet sig efter pibestilken. Stumper af kridtpiber findes ofte i arkæologiske udgravninger, og vidner om tobakkens indtog i europæisk kulturhistorie og dagligliv fra omkring år 1600 og de følgende århundreder. Fundenes hyppige forekomst vidner bl.a. om, hvor udbredt rygning var allerede dengang.

Til rygegrejet hørte tobaksdåserne, som i 1700-tallet ofte var af messingblik, af aflang form med rundede hjørner. I museets samling findes flere fine eksempler på disse såkaldte hollandske tobaks- eller snustobaksdåser med graverede motiver og indskrifter.

En af dem er indkommet til museet i 1969 som en gave fra Maren Jensen fra Fæsted. Den har tilhørt hendes far, mølleren Niels Andersen Jensen, som var født i 1847. Dåsen er fra 1700-tallet, og har således været en antikvitet da faren brugte den. Om dåsens historie hedder det, at den er: ”købt af far”. Dåsen, som er 13,5 cm. lang, har på oversiden et motiv med en vinkælder med 4 vinfade og en mand i knæbukser og jakke som læner sig op af en vintønde med et hævet glas i den ene hånd. Bundens motiv viser en mand siddende i et rum ved et bord med dug. I den ene hånd holder han en tobaksdåse, i den anden en kridtpibe med lang stilk, som de kendes fra 1700-årene (ASR 5M70E, E2460).

En anden tobaksdåse er indkommet til museet allerede i 1909. Den er solgt til museet af Niels Clemmensen, Lustrup, for 3 kr. og 50 øre. Dåsen, som er af kobber og messingblik, er godt brugt, og derfor repareret på oversiden i den ene ende. Den er fremstillet i Iserlohn, Tyskland, og dekoreret med relieffremstillinger, der viser kamp mellem europæiske og tyrkiske tropper i 1774. På låget ses en person med trekantet hat, bånd og ordner, der af en hånd fra himlen kranses med en laurbærkrans. Ved fødderne en indskrift, som er delvist bortslidt. Også bunden er dekoreret med en kampscene. På midten mødes to ryttere med sabler, de flankeres på hver sin side af en rytterhær, og det hele er omkranset af bladornamentik. Over rytterne indskriften: VICTORI DEN …IEDEN. Under rytterne indskriften: FOCXIANI DEN 20 AUG. 1774. Længde: 16 cm., bredde: 4,5 cm., højde: 3 cm (ASR M5500, 5500).

ASR 5M70E, E2460, forside

 

ASR 5M70E, E2460, bagside

 

 

ASR M5500, 5500, forside

 

ASR M5500, 5500, bagside

Litteratur

Gorm Benzon: Antikviteter og snurrepiberier. 1962.

Gorm Benzon: Små antikviteter. 1972.

Helene Agerskov Madsen og Morten Søvsø: Liv og død i Ribe omkring år 1700 – de gravlagte i processionsgangen syd for Ribe Domkirke. By, marsk og geest 22, 2010, s. 56-75.

Sparebøsser fra middelalderen

Ved flere lejligheder er der fundet større og mindre fragmenter af sparebøsser af keramik ved udgravninger i middelalderlagene i Ribe.

Sparebøsserne er små, buttede kar med plan bund og kugleformet korpus. De er af teglrødt gods, og er ofte uglaserede, men kan have pletter af glasur. Bøsserne er forsynede med en vertikal eller horisontal sprække til møntindkast.

Det mest komplette eksemplar er fundet ved udgravning ved Korsbrødregård i 1987. Bortset fra det hul, der er slået i den ved sprækken for at få tømt den i sin tid, er den hel. Sparebøssen er arkæologisk dateret til 1300-tallet. Desuden fandtes 13 andre skår fra sparebøsser med samme datering ved udgravningen. Den hele sparebøsse er ca. 5 cm høj med en diameter på 7 cm. Den har en indskåret rille på 1×2,5 cm som er skåret vertikalt fra mundingen, der herefter er lukket med en udglattet lerklat (Madsen 1999 s. 114). Bøssen er uglaseret ligesom de fleste andre sparebøsseskår, kun to af de øvrige skår fra Korsbrødregård bærer spor af glasur. En anden, næsten hel sparebøsse er fundet ved udgravning ved Giørtzvej. Den er ca 5,7 cm høj, med en største diameter på ca 8 cm, bunden er rundet. Den er tydeligvis brudt op, så en del af den ene side mangler. Den vertikale, ca 2,5 cm. lange sprække ses tydeligt på fragmentet.

En af sparebøsserne skiller sig ud i forhold til de andre ved at være fremstillet af pibeler (hvidbrændende ler), dekoreret med grønspættet glasur. Der findes ofte skår fra kander af denne keramiktype i middelalderlagene i Ribe, den kaldes grøn Rouen, da den er importeret fra Nordfrankrig. Sparebøssen er fundet i en holkbrønd (en udhulet træstamme der fungerer som brønd) ved katedralskolens udvidelse i 1978. Den dateres til 1200-1300-tallet. Bøssen er slået i flere stykker, men har tydeligvis været kugleformet, og den har tilligemed en lille knop på toppen. Den horisontale møntsprække ses tydeligt på det ene fragment.

Fra Lund kendes flere paralleller til Ribe sparebøsserne, og de har alle en lille knop på toppen. Knoppen er måske til pynt, måske for at skjule eller forskønne den samling der er lavet på toppen af bøssen efter drejningen. Det kan også være at den er beregnet til at give et bedre greb om bøssen. De svenske paralleller dateres til 1500-tallet, den ene er dog udateret.

På billederne ses et udpluk af fundene fra Ribe, samt paralleller fra Lund:

Korsbrødregård, Ribe. 1300-tallet.

Sparebøssen fra Korsbrødregård. Tegning: Aage Andersen

Overdammen, Ribe. Tre større fragmenter.

Dommerkontorets have, Ribe. Stort bugskår.

Dommerkontorets have, Ribe. Bundskår.

Katedralskolen, Ribe. Bundskår.

Katedralskolen, Ribe. Sparebøsse af Nordfransk gods.

Katedralskolen, Ribe. Sparebøsse af Nordfransk gods. Den vertikale møntsprække ses som en lige, glat overflade på skåret til venstre.

Giørtzvej, Ribe. Opbrudt sparebøsse.

Giørtzvej, Ribe. Sprækken ses tydeligt på fragmentet.

Bøsse fra Lund. Udateret. Efter Wahlöö 1976.

Bøsse fra Lund. O. 1500. Efter Wahlöö 1976.

Skårene fra sparebøsserne er karakteristiske ved deres form og størrelse, og har man først set et par stykker, er de nemme at genkende. I forbindelse med samlingsrevisionen som foregår i forbindelse med indflytningen i det nye magasin, er således en hel del skår fra sådanne sparebøsser identificeret, og efterhånden kan vi fremvise mange eksempler i samlingen. Vi kan samtidig se, at fundene fordeler sig over hele byen.  Ved det fortsatte arbejde med samlingen vil der uden tvivl dukke mange flere op.

At de fleste er noget fragmentarisk bevarede er ikke underligt; sparebøsser bliver jo slået i stykker før eller siden. Som det ses på Korsbrødregårdsparebøssen er der lavet hul ved møntsprækken, og det samme ses på en sparebøsse fra Lund. Men ellers har man sikkert smadret bøssen helt for at få pengene ud.

Der er indtil videre fundet skår af sparebøsser ved følgende udgravninger (se også fotos):

ASR 43/64D samt ASR 373: Overdammen Ribe, i forbindelse med byggeriet af Sydjysk Landmandsbank i 1964 eller 1965

ASR 5M74D: Dommerkontorets have ved sct. Nikolajgade i 1974.

ASR 8M75D: Ribe Katedralskoles udvidelse i 1978.

ASR 7: sct. Nikolajgade 8 i 1985.

ASR 8: Rosenallé 1989.

ASR 11: Nygade 1999.

ASR 565: Korsbrødregård 1987.

ASR 990: Giørtzvej 1991.

Litteratur:

Per Kr. Madsen: Middelalderkeramik fra Ribe. 1999.

Claes Wahlöö (red): Keramik 1000-1600 i svenska fynd. Archaeologica Lundensia VI. Lund 1976.

Et samlet fund af flerfarvede renæssancekakler

I 1969 udgravede museet et samlet fund af kakler fra flere forskellige kakkelovne under gulvet i Sønderportsgade 1. Kaklerne lå i et brandlag, direkte på lergulvet fra en ældre bygning, som ifølge kilderne har tilhørt en Niels Thamsen i anden halvdel af 1500-tallet. Det nu stående hus er opført omkring 1600. Især kaklerne fra den ene ovn er interessante; det er sjældne, polykrome kakler med både bibelske og verdslige motiver. Fundet er publiceret af Mogens Bencard og Ole Kristiansen i By, marsk og geest 18. Læs mere her:

Bencard, M & O. Kristiansen 2006. Niels Thamsens lutherfromme kakkelovne – et sluttet frund fra Ribe. By, marsk og geest 18

Ovnene var bilæggerovne, som var muret op af glaserede lerkakler. I renæssancen dukkede støbejernsovnene op, og blev efterhånden dominerende.

Herunder ses nogle eksempler på motiver på kaklerne fra Sønderportsgade. Fragmenternes største mål er 5-25 cm.

Kristus som hyrde og dørvogter tager imod en lægmand mens en tyv bryder ind gennem taget.

Kristus som hyrde, samt en levebrødspræst med hyrdestav over skulderen. Indskrift: “— o – lii-” .

Liggende kvindefigur med får i armene.

Den oldgræske kongedatter Atalanta blæser i et horn.

Den barmhjertige samaritaner.

To personer, en mand og en kvinde

To personer på kanefart

Brystparti af dame i renæssancedragt med gylden kæde om halsen.

Mand med sort og hvid klædedragt og opslået bog

Mand med pagehår og hat

Glasruder fra senmiddelalder og renæssance

I 1967 gjorde museet et meget spændende fund i Peder Dovns Slippe i Ribe. Her blev fundet en stor bunke affaldsglas fra et glarmesterværksted, som har været i funktion efter den store bybrand i 1580. Fundet bestod af hundredevis af glasstykker og stumper, beregnet til at indsættes i blyindfatninger som dele af vinduespartier i Ribes huse.

En stor del af glasset er dekoreret med bemalede motiver. De fleste med symmetrisk, plantelignende ornamentik. Der er også stykker af ruder, som har med motiver som mennesker, dyr, skriftbånd m.m. Rudefragmenterne er fra ca 1-10 cm store.

Dele af fundet er tidligere publiceret af Mogens Bencard i Skalk 1968:2 og af Jens Nielsen i By, marsk og geest 21.

Herunder ses eksempler på de smukke, bemalede ruder, som i forbindelse med magasinindflytningen nu er fotograferet til museets database.

Fragmenter af senmiddelalderlig, cirkulær rude med Maria og barnet

Senmiddelalderlig, cirkulær rude med helgeninden Apollonia med tandudtrækningstang

Dele af ruder med malede indskrifter, flere af dem fra senmiddelalderen.

I fundet indgår dog stumper af ældre ruder, som daterer sig tilbage til slutningen af middelalderen (se de sidste tre fotos ovenfor). Det er fragmenterne af to cirkulære ruder, det ene med et malet motiv forestillende helgeninden Apollonia (hvis attribut er en tang, hvormed hun fik trukket tænder ud), den anden med dele af en Maria med barnet fremstilling. Der er også dele af skriftbånd, som bærer præg af at være blevet omdannet i faconen og genbrugt af glarmesteren.

Status på digitalisering og et dukkefad af tin

I øjeblikket arbejdes der på magasinet med færdigdigitalisering og påpladssætning af de genstande, der er kommet ind i anden halvdel af 1960érne. Fund fra de byarkæologiske udgravninger fylder en del i disse år, men der er selvfølgelig også indkommet en række nyere tids genstande. Der er lige nu (maj 2010) tilknyttet  18.355 fotos til poster i museets database med genstande.

Et af de mere specielle og sjældne jordfund er netop dukket frem fra gemmerne. Det er en genstandstype der, så vidt jeg ved, ikke er fundet ret ofte i Danmark, men til gengæld er velkendt andre steder. Det er en lille skål eller lille fad af tin fundet i marts 1967 i kajområdet udfor Skibbroen 29 (matr.nr. 465a) sammen med en håndfuld andre genstande.

Journalnr. MD1188, D1193: Et støbt miniaturetinfad eller skål fra dukkestel. Fadet har dyb fladbundet kumme og bred, udstående, svagt tunget krave i kanten af hvilken findes en, oprindelig to modstående, vandrette, bøjleformede hanke med rocailledekoration. I fadets bund findes en flad midterknop omgivet af radiært anbragte korte streger. Fadets krave er prydet med ophøjede knopper i tætte og spredte grupper på tre, hvorimellem radiært anbragte grupper af ophøjede korte og lange streger. Ydre diameter (uden hank): 4,9 – 5 cm. Højde: 1 cm.

tinfadet

og bagsiden

Miniature udgaver af husgeråd, brugt som legetøj, er en velkendt fundtype i engelske og hollandske byer. Det er alt lige fra lysestager, skeer, tallerkener, fade m.m. Miniaturerne dateres typisk til renæssancen, fra slutningen af 1500-tallet og frem, men findes helt op i 1800-tallet. De er ofte præcise miniudgaver af det rigtige husgeråd af sølv eller tin som for alvor blev populært fra renæssancen og frem. Tinfadet fra Ribe har oprindeligt haft to ører, og ligner således mange af de fade og skåle, som kendes fra engelske og hollandske udgravninger. Stilistisk er det dog yngre end disse, sikkert fra 1700-tallet.

Rigtigt bordtøj af tin som dette fad eller tallerken fra o.1600 har været forlæg for miniatureudgaverne, som ofte har samme dekoration. Fundet ved udgravning i London, diameter: 133mm.

Herunder ses nogle eksempler på paralleller til tinfadet fra Ribe

Tinskål eller fad med to ører fundet i London. Blylegering. Diameter: 33mm. 1500-tallet

Tinfad eller skål med to ører, fundet i Amsterdam. Diameter: 34mm. Anden halvdel af 1600-tallet

Udsnit af radering fra første halvdel af 1600-tallet, som viser legende piger med dukker og dukkestel

To “flaskeposter” fra fortiden

Det er almindeligt, at håndværkere eller beboere ved ombygninger af huse med vilje efterlader sig spor med årstal, navn m.m., til stor fornøjelse og gavn for de som en dag finder disse spor. To af de genstande, som vi for nylig har sat på plads i Sydvestjyske Museers nye magasin, er to glasflasker indeholdende breve fra to af Ribes tidligere indbyggere, købmand Thedor Bøggild, som i anden halvdel af  1800-tallet havde sin forretning på hjørnet af Sortebrødregade og Storegade (Overdammen) i Ribe, samt Anders Weiss, som var gæstgiver på Weiss´stue. Flaskerne er indbragt til museet med et par års mellemrum, h.h.v. i 1966 og 1968.

Den ene flaske (journalnr.: ME 1668, mus. nr.: E1668) blev indbragt i sensommeren 1966 af hr. Åge  Andersen, museets mangeårige registrator. Den blev fundet mellem syldstenene ved nedrivningen af et hus, som lå på mtr.nr. 34b i Sortebrødregade. For lokalkendte kan det nævnes, at det er der, hvor en port idag fører ind til parkeringspladsen bagved butikkerne ud mod Storegade.

Theodor Bøggilds flaske med det avispapir, som var rullet omkring brevet

Flasken med Anders Weiss´brev

Beskrivelsen af flasken lyder: 1 flaske af klart glas. Cylindrisk korpus med flad bund, skrå skuldre, cylindrisk hals med fortykketmundingsrand, som er slebet på overkanten. Højde: 23,0 cm. Bunddiameter: 7,0 cm. Mundingsdiameter: (indvendig) 3,9 cm. Heri, indpakket i avispapir en håndskreven seddel med følgende tekst:

 ”Aar 1885 d: 18: Juni nedlagdes den-/ne Flaske af undertegnede Eier af/ Gaarden No. 39 paa Storegade i Ribe. /Bygningen bliver indrettet til/Stald, Vadskehus, Rullestue og/ Badekammer og erstatter et ældre/Huus, der efter et Aarstal over Porten skal være bygget 1697./Jeg er nu 58 Aar gammel, og har/med min Hustru Martha Pauli-/ne Bentsen en Datter ved Navn/birgitte Christiane, der er 15½ Aar/gammel. Jeg har været etableret/som Kjøbman i 33 Aar, har været/Medlem af Byraadet i 6 Aar og/ iøvrigt beklædt de fleste borgerli-/ge Stillinger i Byen; for Øjeblik-/ket er jeg Medlem af Bestyrelsen/for Sparekassen i forening med/Apotheker Lind, Tømmerhandler Hansen/ Gjæstgiver Greisen og Amanuensis/ hos Biskop Balslev Cancellieraad Givschou. Jeg er ligeledes Med-/ lem af Inspectionen for amtsyge-/ huset sammen med Borgmester/Hjort og Physicus Kiær./ Ribe d: 18: Juni 1885/ theodor Erhard (……..?) Bøggild”.

 

Anders Weiss´brev

Theodor Bøggilds brev

Som Bøggild selv skriver, var han en aktiv borger, og han behøvede ikke at være bange for at blive glemt lige med det samme. Måske havde kan også troet, at der ville gå længere tid inden hans hus blev revet ned, og flasken fundet?

Den anden flaske blev indleveret til museet i juni 1968 af tømrermester G. Peters. Han havde fundet den i forbindelse med restaurering af Weis’ stue i karnappen mod gaden i.

Beskrivelsen af flasken og dens indhold lyder:

1 flaske af hvidt glas. Cylindrisk korpus, med vulst ved fod og skulder. Halsen afbrækket. Tilproppet og forseglet med rødt lak, hvori med signet stemplet: “APWeis”. Højde: 7,1 cm. Bunddiameter: 4,1 cm. I flasken hvidt papir, hvorpå med blæk:

“Den 24 August 1903 er dette nedlagt i Karnappen, som da blev kobbertækket. Samtidig blev Huset udvendig restaureret i sin oprindelige skikkelse, efter i mange år at have været overkalket med Cement. Karnappen var tidligere tækket med Bly. Huset har siden 1762 været i Familiens Eje. Jeg er den 4 Ejer i lige Linie, og er gift med Karen, født Jensen, Datter af Bertram Jensen og Hustru Anne Marie Elisabeth, født Blinkenberg. Vi har en søn som hedder Anders Pedersen Weis født 27 Juli, 1886.”

Foto af Ribe borgere. Theodor Bøggild ses som nr. 2 bagest fra venstre, og Anders Weiss er nr. 4 øverst fra venstre. Blandt de øvrige kan nævnes Sparekassekasserer Rosenstand (nr. 5 øverst fra venstre).

De to mænd kendte hinanden. På billedet ovenfor, som også befinder sig i museets samling (ASR M7685, mus. nr. 7685) ses de sammen med en række andre ribeborgere, som “i 1864 af Tyskerne førtes til Rendsburg”, som der står på rammens bagside, sammen med navnene på de enkelte personer.

Mere byarkæologi: Sydjysk Landmandsbank opføres i 1965

Udgravningen i Grønnegade i 1955 blev som tidligere nævnt startskuddet til at byarkæologien opstod i Danmark.  I Ribe fulgte flere udgravninger i 1960érne, hvor man på trods af at man ofte havde meget kort tid til undersøgelserne, fik gjort optegnelser og samlet mange fine fund fra Ribes middelalder. I løbet af 2009 er flere af fundene fra disse udgravninger gennemgået og sat på plads i magasinet. En af undersøgelserne fandt sted på matr. 42 i Storegade (nu Overdammen) i Ribe. Dele af et bindingsværkshus var i 1920érne blevet revet ned for at give plads til en bankbygning på grunden. I 1965 blev dele af denne revet ned, og Sydjysk Landmandsbank byggede på grunden. Museet fik 14 dage til at undersøge tomten, og fik afdækket to kældre, hvoraf den ældste havde en flot pikstensbrolægning. Fundmaterialet fra udgravningen omfatter bl.a. masser af importkeramik fra tidlig- og højmiddelalder, samt genstande af træ, læder m.m.

Hjørnet af Sortebrødregade og Storegade (nu Overdammen). Den midterste del af husrækken blev allerede i 1920érne fjernet for at give plads til en bankbygning.

Udover de fund fra udgravningen, som opbevares på Sydvestjyske Museers magasin findes en 1200-tals guldring med safir på Nationalmuseet, som også blev fundet ved undersøgelsen.

Herunder ses nogle af fundene fra udgravningen.

Hjørnet af Sortebrødregade og Storegade (nu Overdammen).

Lerkugler. Diameter: 1-2 cm.

Skiferplade med gennemboringer, længde: ca. 4 cm.

Poleret skiferplade med indridset mønster, støbeform? Mål: 2,5×2,5 cm.

Fragmenter af kridtpiber 1600-1700-tallet

Tuf byggesten

Knivskede af læder med indstemplede franske liljer m.m.

Dobbeltkam af ben

Træstave fra bødkrede drikkebægre/skåle

Halvdelen af miniaturetønde. Legetøj?. Højde: 3,4 cm.

Fragment af såkaldt ferle; et afstaffelsesredskab til ulydige skolebørn. Længde: 11,5 cm.

Barnestøvle af læder. Højde: 12,3 cm.

Læderstrimmel med rankeslyngsdekoration. Længde: 21 cm.

Tekstil af kipervævet, uldent stof

Låg af uglaseret keramik, Største mål: 11,5 cm.

Randskår af kuglepotter

Randskår af fiskefad/pande, 1200-1300-tallet

Stort bugskår fra kande af næsten stentøj, 1200-1300-tallet

Skår af kander af flamsk keramik, 1200-tallet

Skår af Rød Rouen keramik, 1100-1200-tallet

Skår af Paffrath køkkentøj, 1100-tallet

Skår af Pingsdorf keramik, 1100-tallet

Sammenlimede bugskår af kande af Grøn Rouen keramik, 1200-tallet

Hank fra kande af Rød Rouen keramik. 1200-tallet

Hornmalet fad, nyere tid

Skål eller masurbolle med marmoreret glasering, renæssance eller nyere tid

Hornmalet stjertpotte, nyere tid

Hornmalet fad, nyere tid

Glaseret potte med blomsterformet munding, nyere tid

Pibelersfigurer fra middelalder og nyere tid

En spændende genstandsgruppe, som der gennem tiden er fundet nogle stykker af i Ribe, er små figurer af glaseret pibeler, forestillende mennesker eller dyr. De er få centimeter høje, og flere af dem har hul fra bunden og op, måske så de har kunnet monteres på en pind eller lignende. Det er foreslået at det er legetøj, eller måske har de været brugt til dukketeater.  Figurerne er importeret, sandsynligvis fra det Nordfranske område, måske Nederlandene, hvorfra der også importeres megen keramik til Ribe i middelalderen. De kendes også fra udgravninger i en række andre Nordeuropæiske byer. De er ret tidlige, der er dateringer af et par stykker til omkring 1200. Senere i middelalderen starter en masseproduktion af figurer der forestiller helgener og helgeninder, men disse er endnu ikke repræsenteret blandt fundene fra Ribe.

Hoved af hund eller ræv? Fundet 2009 ved udgravning i kælderen under Kunstmuseet, Ribe. Højde: ca. 1,5 cm.

Hestefigur. Fundet i jord fra Ribe, som var dumpet på Tangevej ca. 1960. Højde: 4,5 cm.

Hestefigur. Fundet i jordbunker ved Vittenberg, Ribe. Jorden er kørt ud fra Dagmarsgade. Ca. 1970. Højde: 5,1 cm.

Andefigur, fundet ved udgravning i Grønnegade, Ribe, i 1955. Højde: ca. 5 cm.

Menneskefigur med hætte, fundet ved udgravning i Slotsgade, Ribe, i 1998. Højde: 5 cm.

Figuren set fra siden

Menneskefigur med hænderne i bedestilling, fra udgravning i Grønnegade, Ribe, i 1955. Højde: 4,5 cm.

Figuren set fra siden

Menneskefigur af pibeler, fundet 1964 i Ribe å. 1600-1700-tallet. Højde: 4,8 cm.

Bagsiden af figuren

Det nederste af pibelersfigur forestillende mand og kvinde. 1700-tallet. Højde: 5 cm.

Bagsiden af figuren

Også efter middelalderen fortsatte produktionen af pibelersfigurer i Nederlandene. Der er fundet fragmenter af sådanne to figurer i Ribe (se ovenfor). Den ene forestiller et menneske, helt bar med undtagelse af et lændeklæde og en buket blomster som han holder foran sig på brystet, den anden er et fragment af en figur der har forestillet en mand og en kvinde.

Danmarks første byarkæologiske udgravning

Situation fra udgravningen med de metertykke kulturlag i baggrunden

I efterkrigstidens Europa opstod byarkæologien med undersøgelser af nogle af de mange bombede tomter i byerne. I 1955 blev den første byarkæologiske udgravning i Danmark udført i Ribe. Der havde siden krigen været en tomt efter en brændt bygning i Grønnegade, og målsætningen med at udgrave tomten var at finde vikingetidens Ribe. Udgravningen blev udført af Nationalmuseet med Hans Stiesdahl som udgravningsleder, og Mogens Bencard som daglig leder (ASR 52/64D (Udgravningen fik først et ASR journalnr. i 1964)). Det blev starten på Mogens Bencards virke i Ribe som antikvar ved Den antikvariske Samling.
Udgravningsfeltet blev opdelt i kvadrater af 2×2 meter, og afgravet i mekaniske lag på 20 cm´s dybde ad gangen. Gravearbejdet blev udført af arbejdsmænd. For hver afgravning blev alle fund indsamlet, vasket og nummereret. Fundene blev indført i fundprotokollen med angivelse af kvadrat og dybde. Stort set alle fund fik et selvstændigt nummer. Det var nyt, at man konsekvent indsamlede alle fund, og udgravningen gav selvsagt et kæmpe, og meget spændende, fundmateriale. Ved udgravningen afdækkede man flere bygninger, bl.a. et stenhus på sandfundamenter, samt rester af flere træbyggede huse (se billederne herunder).

Udgravningen set fra vest. Feltet domineres af et fornemt højmiddelalderligt stenhus på sandfundamenter

Og set fra øst

Alt blev omhyggeligt beskrevet og opmålt. Udgravningen er aldrig fuldstændig publiceret, men Per Kristian Madsen har behandlet importkeramikken fra udgravningen i en artikel i museets årsskrift By, marsk og geest.

I øjeblikket gennemgås fundet i forbindelse med overflytningsprojektet på magasinet. Det store keramik materiale, hvis bestemmelser ikke tidligere er indført i beskrivelserne, kommer nu med i museets digitalisering, og dermed bliver materialet langt mere tilgængeligt og overskueligt. Herunder nogle eksempler på det omfattende fundmateriale.

Fragment af dobbeltkam af ben

Håndtag fra balancevægt

Fragment af drejet træskål

Tekstil fragment

Ringspænde af kobberlegering med indfattede glassten

Lille trææske, oprindeligt med skydelåg

Figur af glaseret pibeler, forstillende en and

Snurretop af træ

Importkeramik, Nordfrankrig. Såkaldt Rød rouen. Glaseret pibeler

Importkeramik, Nordfrankrig. Såkaldt Grøn Rouen. Glaseret pibeler

Importkeramik af rødgods med pibelersbegitning og indstemplet mønster

Importkeramik af rødgods med pibelersbegitning og indstemplet mønster