Glasruder fra senmiddelalder og renæssance

I 1967 gjorde museet et meget spændende fund i Peder Dovns Slippe i Ribe. Her blev fundet en stor bunke affaldsglas fra et glarmesterværksted, som har været i funktion efter den store bybrand i 1580. Fundet bestod af hundredevis af glasstykker og stumper, beregnet til at indsættes i blyindfatninger som dele af vinduespartier i Ribes huse.

En stor del af glasset er dekoreret med bemalede motiver. De fleste med symmetrisk, plantelignende ornamentik. Der er også stykker af ruder, som har med motiver som mennesker, dyr, skriftbånd m.m. Rudefragmenterne er fra ca 1-10 cm store.

Dele af fundet er tidligere publiceret af Mogens Bencard i Skalk 1968:2 og af Jens Nielsen i By, marsk og geest 21.

Herunder ses eksempler på de smukke, bemalede ruder, som i forbindelse med magasinindflytningen nu er fotograferet til museets database.

I fundet indgår dog stumper af ældre ruder, som daterer sig tilbage til slutningen af middelalderen (se de sidste tre fotos ovenfor). Det er fragmenterne af to cirkulære ruder, det ene med et malet motiv forestillende helgeninden Apollonia (hvis attribut er en tang, hvormed hun fik trukket tænder ud), den anden med dele af en Maria med barnet fremstilling. Der er også dele af skriftbånd, som bærer præg af at være blevet omdannet i faconen og genbrugt af glarmesteren.

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s


Follow

Get every new post delivered to your Inbox.