” – Slottet blev nu beskudt med kanoner fra den øverste Flade af Domkirkens store Tårn, og måske fra andre steder. Svenskerne svarede med gloende Kugler, som blandt andet bortskjøde en af de Stenpiller, som danne Rækværket om det øverste af Tårnet.” (Kinch II, s. 376).

Kanonkugle. Diameter ca. 5 cm. (ASR MD14071, D14071)

http://lindegaarden.wordpress.com/

Også ved den første udgravning på Lindegården fandtes skelettet af et menneske, hvis tænder efter længere tids rygning havde formet sig efter pibestilken. Stumper af kridtpiber findes ofte i arkæologiske udgravninger, og vidner om tobakkens indtog i europæisk kulturhistorie og dagligliv fra omkring år 1600 og de følgende århundreder. Fundenes hyppige forekomst vidner bl.a. om, hvor udbredt rygning var allerede dengang.

Til rygegrejet hørte tobaksdåserne, som i 1700-tallet ofte var af messingblik, af aflang form med rundede hjørner. I museets samling findes flere fine eksempler på disse såkaldte hollandske tobaks- eller snustobaksdåser med graverede motiver og indskrifter.

En af dem er indkommet til museet i 1969 som en gave fra Maren Jensen fra Fæsted. Den har tilhørt hendes far, mølleren Niels Andersen Jensen, som var født i 1847. Dåsen er fra 1700-tallet, og har således været en antikvitet da faren brugte den. Om dåsens historie hedder det, at den er: ”købt af far”. Dåsen, som er 13,5 cm. lang, har på oversiden et motiv med en vinkælder med 4 vinfade og en mand i knæbukser og jakke som læner sig op af en vintønde med et hævet glas i den ene hånd. Bundens motiv viser en mand siddende i et rum ved et bord med dug. I den ene hånd holder han en tobaksdåse, i den anden en kridtpibe med lang stilk, som de kendes fra 1700-årene (ASR 5M70E, E2460).

En anden tobaksdåse er indkommet til museet allerede i 1909. Den er solgt til museet af Niels Clemmensen, Lustrup, for 3 kr. og 50 øre. Dåsen, som er af kobber og messingblik, er godt brugt, og derfor repareret på oversiden i den ene ende. Den er fremstillet i Iserlohn, Tyskland, og dekoreret med relieffremstillinger, der viser kamp mellem europæiske og tyrkiske tropper i 1774. På låget ses en person med trekantet hat, bånd og ordner, der af en hånd fra himlen kranses med en laurbærkrans. Ved fødderne en indskrift, som er delvist bortslidt. Også bunden er dekoreret med en kampscene. På midten mødes to ryttere med sabler, de flankeres på hver sin side af en rytterhær, og det hele er omkranset af bladornamentik. Over rytterne indskriften: VICTORI DEN …IEDEN. Under rytterne indskriften: FOCXIANI DEN 20 AUG. 1774. Længde: 16 cm., bredde: 4,5 cm., højde: 3 cm (ASR M5500, 5500).

ASR 5M70E, E2460, forside

ASR 5M70E, E2460, bagside

ASR M5500, 5500, forside

ASR M5500, 5500, bagside

Litteratur

Gorm Benzon: Antikviteter og snurrepiberier. 1962.

Gorm Benzon: Små antikviteter. 1972.

Helene Agerskov Madsen og Morten Søvsø: Liv og død i Ribe omkring år 1700 – de gravlagte i processionsgangen syd for Ribe Domkirke. By, marsk og geest 22, 2010, s. 56-75.

Sparebøsserne er små, buttede kar med plan bund og kugleformet korpus. De er af teglrødt gods, og er ofte uglaserede, men kan have pletter af glasur. Bøsserne er forsynede med en vertikal eller horisontal sprække til møntindkast.

Det mest komplette eksemplar er fundet ved udgravning ved Korsbrødregård i 1987. Bortset fra det hul, der er slået i den ved sprækken for at få tømt den i sin tid, er den hel. Sparebøssen er arkæologisk dateret til 1300-tallet. Desuden fandtes 13 andre skår fra sparebøsser med samme datering ved udgravningen. Den hele sparebøsse er ca. 5 cm høj med en diameter på 7 cm. Den har en indskåret rille på 1×2,5 cm som er skåret vertikalt fra mundingen, der herefter er lukket med en udglattet lerklat (Madsen 1999 s. 114). Bøssen er uglaseret ligesom de fleste andre sparebøsseskår, kun to af de øvrige skår fra Korsbrødregård bærer spor af glasur. En anden, næsten hel sparebøsse er fundet ved udgravning ved Giørtzvej. Den er ca 5,7 cm høj, med en største diameter på ca 8 cm, bunden er rundet. Den er tydeligvis brudt op, så en del af den ene side mangler. Den vertikale, ca 2,5 cm. lange sprække ses tydeligt på fragmentet.

En af sparebøsserne skiller sig ud i forhold til de andre ved at være fremstillet af pibeler (hvidbrændende ler), dekoreret med grønspættet glasur. Der findes ofte skår fra kander af denne keramiktype i middelalderlagene i Ribe, den kaldes grøn Rouen, da den er importeret fra Nordfrankrig. Sparebøssen er fundet i en holkbrønd (en udhulet træstamme der fungerer som brønd) ved katedralskolens udvidelse i 1978. Den dateres til 1200-1300-tallet. Bøssen er slået i flere stykker, men har tydeligvis været kugleformet, og den har tilligemed en lille knop på toppen. Den horisontale møntsprække ses tydeligt på det ene fragment.

Fra Lund kendes flere paralleller til Ribe sparebøsserne, og de har alle en lille knop på toppen. Knoppen er måske til pynt, måske for at skjule eller forskønne den samling der er lavet på toppen af bøssen efter drejningen. Det kan også være at den er beregnet til at give et bedre greb om bøssen. De svenske paralleller dateres til 1500-tallet, den ene er dog udateret.

På billederne ses et udpluk af fundene fra Ribe, samt paralleller fra Lund:

Skårene fra sparebøsserne er karakteristiske ved deres form og størrelse, og har man først set et par stykker, er de nemme at genkende. I forbindelse med samlingsrevisionen som foregår i forbindelse med indflytningen i det nye magasin, er således en hel del skår fra sådanne sparebøsser identificeret, og efterhånden kan vi fremvise mange eksempler i samlingen. Vi kan samtidig se, at fundene fordeler sig over hele byen.  Ved det fortsatte arbejde med samlingen vil der uden tvivl dukke mange flere op.

At de fleste er noget fragmentarisk bevarede er ikke underligt; sparebøsser bliver jo slået i stykker før eller siden. Som det ses på Korsbrødregårdsparebøssen er der lavet hul ved møntsprækken, og det samme ses på en sparebøsse fra Lund. Men ellers har man sikkert smadret bøssen helt for at få pengene ud.

Der er indtil videre fundet skår af sparebøsser ved følgende udgravninger (se også fotos):

ASR 43/64D samt ASR 373: Overdammen Ribe, i forbindelse med byggeriet af Sydjysk Landmandsbank i 1964 eller 1965

ASR 5M74D: Dommerkontorets have ved sct. Nikolajgade i 1974.

ASR 8M75D: Ribe Katedralskoles udvidelse i 1978.

ASR 7: sct. Nikolajgade 8 i 1985.

ASR 8: Rosenallé 1989.

ASR 11: Nygade 1999.

ASR 565: Korsbrødregård 1987.

ASR 990: Giørtzvej 1991.

Litteratur:

Per Kr. Madsen: Middelalderkeramik fra Ribe. 1999.

Claes Wahlöö (red): Keramik 1000-1600 i svenska fynd. Archaeologica Lundensia VI. Lund 1976.

Bencard, M & O. Kristiansen 2006. Niels Thamsens lutherfromme kakkelovne – et sluttet frund fra Ribe. By, marsk og geest 18

Ovnene var bilæggerovne, som var muret op af glaserede lerkakler. I renæssancen dukkede støbejernsovnene op, og blev efterhånden dominerende.

Herunder ses nogle eksempler på motiver på kaklerne fra Sønderportsgade. Fragmenternes største mål er 5-25 cm.

En stor del af glasset er dekoreret med bemalede motiver. De fleste med symmetrisk, plantelignende ornamentik. Der er også stykker af ruder, som har med motiver som mennesker, dyr, skriftbånd m.m. Rudefragmenterne er fra ca 1-10 cm store.

Dele af fundet er tidligere publiceret af Mogens Bencard i Skalk 1968:2 og af Jens Nielsen i By, marsk og geest 21.

Herunder ses eksempler på de smukke, bemalede ruder, som i forbindelse med magasinindflytningen nu er fotograferet til museets database.

I fundet indgår dog stumper af ældre ruder, som daterer sig tilbage til slutningen af middelalderen (se de sidste tre fotos ovenfor). Det er fragmenterne af to cirkulære ruder, det ene med et malet motiv forestillende helgeninden Apollonia (hvis attribut er en tang, hvormed hun fik trukket tænder ud), den anden med dele af en Maria med barnet fremstilling. Der er også dele af skriftbånd, som bærer præg af at være blevet omdannet i faconen og genbrugt af glarmesteren.

Et af de mere specielle og sjældne jordfund er netop dukket frem fra gemmerne. Det er en genstandstype der, så vidt jeg ved, ikke er fundet ret ofte i Danmark, men til gengæld er velkendt andre steder. Det er en lille skål eller lille fad af tin fundet i marts 1967 i kajområdet udfor Skibbroen 29 (matr.nr. 465a) sammen med en håndfuld andre genstande.

Journalnr. MD1188, D1193: Et støbt miniaturetinfad eller skål fra dukkestel. Fadet har dyb fladbundet kumme og bred, udstående, svagt tunget krave i kanten af hvilken findes en, oprindelig to modstående, vandrette, bøjleformede hanke med rocailledekoration. I fadets bund findes en flad midterknop omgivet af radiært anbragte korte streger. Fadets krave er prydet med ophøjede knopper i tætte og spredte grupper på tre, hvorimellem radiært anbragte grupper af ophøjede korte og lange streger. Ydre diameter (uden hank): 4,9 – 5 cm. Højde: 1 cm.

tinfadet

og bagsiden

Miniature udgaver af husgeråd, brugt som legetøj, er en velkendt fundtype i engelske og hollandske byer. Det er alt lige fra lysestager, skeer, tallerkener, fade m.m. Miniaturerne dateres typisk til renæssancen, fra slutningen af 1500-tallet og frem, men findes helt op i 1800-tallet. De er ofte præcise miniudgaver af det rigtige husgeråd af sølv eller tin som for alvor blev populært fra renæssancen og frem. Tinfadet fra Ribe har oprindeligt haft to ører, og ligner således mange af de fade og skåle, som kendes fra engelske og hollandske udgravninger. Stilistisk er det dog yngre end disse, sikkert fra 1700-tallet.

Rigtigt bordtøj af tin som dette fad eller tallerken fra o.1600 har været forlæg for miniatureudgaverne, som ofte har samme dekoration. Fundet ved udgravning i London, diameter: 133mm.

Herunder ses nogle eksempler på paralleller til tinfadet fra Ribe

Tinskål eller fad med to ører fundet i London. Blylegering. Diameter: 33mm. 1500-tallet

Tinfad eller skål med to ører, fundet i Amsterdam. Diameter: 34mm. Anden halvdel af 1600-tallet

Udsnit af radering fra første halvdel af 1600-tallet, som viser legende piger med dukker og dukkestel

Den ene flaske (journalnr.: ME 1668, mus. nr.: E1668) blev indbragt i sensommeren 1966 af hr. Åge  Andersen, museets mangeårige registrator. Den blev fundet mellem syldstenene ved nedrivningen af et hus, som lå på mtr.nr. 34b i Sortebrødregade. For lokalkendte kan det nævnes, at det er der, hvor en port idag fører ind til parkeringspladsen bagved butikkerne ud mod Storegade.

Theodor Bøggilds flaske med det avispapir, som var rullet omkring brevet

Flasken med Anders Weiss´brev

Beskrivelsen af flasken lyder: 1 flaske af klart glas. Cylindrisk korpus med flad bund, skrå skuldre, cylindrisk hals med fortykketmundingsrand, som er slebet på overkanten. Højde: 23,0 cm. Bunddiameter: 7,0 cm. Mundingsdiameter: (indvendig) 3,9 cm. Heri, indpakket i avispapir en håndskreven seddel med følgende tekst:

 ”Aar 1885 d: 18: Juni nedlagdes den-/ne Flaske af undertegnede Eier af/ Gaarden No. 39 paa Storegade i Ribe. /Bygningen bliver indrettet til/Stald, Vadskehus, Rullestue og/ Badekammer og erstatter et ældre/Huus, der efter et Aarstal over Porten skal være bygget 1697./Jeg er nu 58 Aar gammel, og har/med min Hustru Martha Pauli-/ne Bentsen en Datter ved Navn/birgitte Christiane, der er 15½ Aar/gammel. Jeg har været etableret/som Kjøbman i 33 Aar, har været/Medlem af Byraadet i 6 Aar og/ iøvrigt beklædt de fleste borgerli-/ge Stillinger i Byen; for Øjeblik-/ket er jeg Medlem af Bestyrelsen/for Sparekassen i forening med/Apotheker Lind, Tømmerhandler Hansen/ Gjæstgiver Greisen og Amanuensis/ hos Biskop Balslev Cancellieraad Givschou. Jeg er ligeledes Med-/ lem af Inspectionen for amtsyge-/ huset sammen med Borgmester/Hjort og Physicus Kiær./ Ribe d: 18: Juni 1885/ theodor Erhard (……..?) Bøggild”.

Anders Weiss´brev

Theodor Bøggilds brev

Som Bøggild selv skriver, var han en aktiv borger, og han behøvede ikke at være bange for at blive glemt lige med det samme. Måske havde kan også troet, at der ville gå længere tid inden hans hus blev revet ned, og flasken fundet?

Den anden flaske blev indleveret til museet i juni 1968 af tømrermester G. Peters. Han havde fundet den i forbindelse med restaurering af Weis’ stue i karnappen mod gaden i.

Beskrivelsen af flasken og dens indhold lyder:

1 flaske af hvidt glas. Cylindrisk korpus, med vulst ved fod og skulder. Halsen afbrækket. Tilproppet og forseglet med rødt lak, hvori med signet stemplet: “APWeis”. Højde: 7,1 cm. Bunddiameter: 4,1 cm. I flasken hvidt papir, hvorpå med blæk:

“Den 24 August 1903 er dette nedlagt i Karnappen, som da blev kobbertækket. Samtidig blev Huset udvendig restaureret i sin oprindelige skikkelse, efter i mange år at have været overkalket med Cement. Karnappen var tidligere tækket med Bly. Huset har siden 1762 været i Familiens Eje. Jeg er den 4 Ejer i lige Linie, og er gift med Karen, født Jensen, Datter af Bertram Jensen og Hustru Anne Marie Elisabeth, født Blinkenberg. Vi har en søn som hedder Anders Pedersen Weis født 27 Juli, 1886.”

Foto af Ribe borgere. Theodor Bøggild ses som nr. 2 bagest fra venstre, og Anders Weiss er nr. 4 øverst fra venstre. Blandt de øvrige kan nævnes Sparekassekasserer Rosenstand (nr. 5 øverst fra venstre).

De to mænd kendte hinanden. På billedet ovenfor, som også befinder sig i museets samling (ASR M7685, mus. nr. 7685) ses de sammen med en række andre ribeborgere, som “i 1864 af Tyskerne førtes til Rendsburg”, som der står på rammens bagside, sammen med navnene på de enkelte personer.

Hjørnet af Sortebrødregade og Storegade (nu Overdammen). Den midterste del af husrækken blev allerede i 1920érne fjernet for at give plads til en bankbygning.

Udover de fund fra udgravningen, som opbevares på Sydvestjyske Museers magasin findes en 1200-tals guldring med safir på Nationalmuseet, som også blev fundet ved undersøgelsen.

Herunder ses nogle af fundene fra udgravningen.

Også efter middelalderen fortsatte produktionen af pibelersfigurer i Nederlandene. Der er fundet fragmenter af sådanne to figurer i Ribe (se ovenfor). Den ene forestiller et menneske, helt bar med undtagelse af et lændeklæde og en buket blomster som han holder foran sig på brystet, den anden er et fragment af en figur der har forestillet en mand og en kvinde.

Situation fra udgravningen med de metertykke kulturlag i baggrunden

I efterkrigstidens Europa opstod byarkæologien med undersøgelser af nogle af de mange bombede tomter i byerne. I 1955 blev den første byarkæologiske udgravning i Danmark udført i Ribe. Der havde siden krigen været en tomt efter en brændt bygning i Grønnegade, og målsætningen med at udgrave tomten var at finde vikingetidens Ribe. Udgravningen blev udført af Nationalmuseet med Hans Stiesdahl som udgravningsleder, og Mogens Bencard som daglig leder (ASR 52/64D (Udgravningen fik først et ASR journalnr. i 1964)). Det blev starten på Mogens Bencards virke i Ribe som antikvar ved Den antikvariske Samling.
Udgravningsfeltet blev opdelt i kvadrater af 2×2 meter, og afgravet i mekaniske lag på 20 cm´s dybde ad gangen. Gravearbejdet blev udført af arbejdsmænd. For hver afgravning blev alle fund indsamlet, vasket og nummereret. Fundene blev indført i fundprotokollen med angivelse af kvadrat og dybde. Stort set alle fund fik et selvstændigt nummer. Det var nyt, at man konsekvent indsamlede alle fund, og udgravningen gav selvsagt et kæmpe, og meget spændende, fundmateriale. Ved udgravningen afdækkede man flere bygninger, bl.a. et stenhus på sandfundamenter, samt rester af flere træbyggede huse (se billederne herunder).

Udgravningen set fra vest. Feltet domineres af et fornemt højmiddelalderligt stenhus på sandfundamenter

Og set fra øst

Alt blev omhyggeligt beskrevet og opmålt. Udgravningen er aldrig fuldstændig publiceret, men Per Kristian Madsen har behandlet importkeramikken fra udgravningen i en artikel i museets årsskrift By, marsk og geest.

I øjeblikket gennemgås fundet i forbindelse med overflytningsprojektet på magasinet. Det store keramik materiale, hvis bestemmelser ikke tidligere er indført i beskrivelserne, kommer nu med i museets digitalisering, og dermed bliver materialet langt mere tilgængeligt og overskueligt. Herunder nogle eksempler på det omfattende fundmateriale.

Fragment af dobbeltkam af ben

Håndtag fra balancevægt

Fragment af drejet træskål

Tekstil fragment

Ringspænde af kobberlegering med indfattede glassten

Lille trææske, oprindeligt med skydelåg

Figur af glaseret pibeler, forstillende en and

Snurretop af træ

Importkeramik, Nordfrankrig. Såkaldt Rød rouen. Glaseret pibeler

Importkeramik, Nordfrankrig. Såkaldt Grøn Rouen. Glaseret pibeler

Importkeramik af rødgods med pibelersbegitning og indstemplet mønster

Importkeramik af rødgods med pibelersbegitning og indstemplet mønster